Faglig projektleder – Konstruktioner

 

Krabbenhøft + Ingolfsson er en rådgivende ingeniørvirksomhed centralt placeret i København tæt på Nørrebro station. Vi har et internationalt arbejdsmiljø med et godt socialt sammenhold og en flad firmastruktur, som giver mulighed for stort ansvar og personlig udvikling. Vi anvender gerne innovative metoder for at finde den bedste løsning, og vi tror på at investere i vores medarbejderes idéer og udvikling. Vi stiller høje krav til os selv og hinanden og vi forventer at du gør det samme.

Vi arbejder med store såvel som små projekter både i Danmark og udlandet. Vores projekter omhandler primært design af bærende konstruktioner til blandt andet kraftvarmeværker, industrielle konstruktioner, erhvervsbygninger samt infrastrukturprojekter såsom broer og højspændingsmaster.

Vi søger nu en dygtig og erfaren faglig projektleder til at indgå i vores team.

Din profil:

  • Du er uddannet civilingeniør indenfor bygningskonstruktion
  • Du har mindst 5-10 års erhvervserfaring
  • Du har erfaring med projektering af bærende konstruktioner
  • Du har erfaring med faglig ledelse
  • Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø
  • Du er ambitiøs og interesseret i at udvikle dig selv fagligt og personligt
  • Du taler dansk og engelsk på højt niveau

Dine arbejdsopgaver kommer primært til at bestå af faglig og kommerciel ledelse af projekteringsopgaver med fokus på bærende konstruktioner – ofte i koordineret samarbejde med andre tekniske fag. Du er bindeleddet mellem kunden og ingeniørholdet og du har en aktiv rolle i forbindelse med konceptuelt design, tekniske afklaringer med kunden og udarbejdelse af designgrundlag. Du deltager i ressource- og tidsplanlægning og du har ansvaret for løbende opfølgning og ajourføring af dette. Afhængigt af projekternes størrelse, karakter og kompleksitet, varierer arbejdsopgaverne fra projekt til projekt – men primært ansvarsområde er at sikre projekternes tekniske kvalitet indenfor den aftale tid og økonomi.

Vi tilbyder:

  • Rig mulighed for indflydelse i et mindre firma i udvikling
  • Stor variation i arbejdsopgaverne
  • Spændende og udfordrende projekter
  • En kultur hvor vidensdeling og innovation prioriteres højt
  • Gode kollegaer og godt socialt sammenhold

    Genkender du dig selv i ovenstående? Så ansøg her på siden. Vi indkalder løbende til samtaler.

    Ansøg om stillingen her

    Spørgsmål om stillingen rettes til:

    bygningsingeniør konstruktionsingeniør københavn

    Einar Ingolfsson

    DIREKTØR/PARTNER eti@krabbenhoft.eu +45 61 66 56 88